Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Oplysningserklæring

Oplysningserklæring – behandling af personoplysninger

1.    Introtekst

 

Når du har indtastet dine oplysninger i skoleindskrivningssystemet, behandler Odense Kommune oplysninger om dig og dit barn og skal i den forbindelse oplyse nedenstående.

 

 

2.    Formål og lovgrundlag for behandlingen

 

Formål
Kommunen har efter folkeskoleloven pligt til at sikre folkeskoleundervisning af alle børn og unge i kommunen, der er i den skolepligtige alder. For at varetage denne opgave behandler vi personoplysninger om dig og dit barn.

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på optagelse på en folkeskole i Odense Kommune. Ved dit barns optagelse behandler vi personoplysninger om dig og dit barn, samt i den periode barnet er indskrevet på folkeskolen. Herudover kan dine personoplysninger blive behandlet i forbindelse med kommunens generelle opfølgning på økonomi, ressourcer, sagskvalitet m.v.

Lovgrundlag

Behandlingen af almindelige personoplysninger sker efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e samt folkeskoleloven.

 

Følsomme personoplysninger behandles efter artikel 9, stk. 2, litra f samt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e samt folkeskoleloven.

 

Dit CPR-nummer behandles efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

 

 

3.     Hvilke oplysninger og til hvem

 

Hvilke oplysninger?

De personoplysninger, der behandles, er almindelige og følsomme oplysninger. Det er f.eks. navn, adresse, CPR-nummer, forældremyndighed, familieforhold, statsborgerskab/oprindelsesland, modersmål og helbredsoplysninger.

Modtagere af oplysningerne

Kommunen registrerer de modtagne personoplysninger og videregiver kun personoplysningerne til andre modtagere, herunder offentlige myndigheder og private virksomheder, hvis der er et lovligt grundlag hertil.  

 

Hvis vi har lovhjemmel eller er forpligtede til det, videregives der bl.a. oplysninger til:

·         andre forvaltninger i Odense Kommune (f.eks. Odense Kommunes Tand- og sundhedspleje, Pladsanvisningen, By- og Kulturforvaltningen (ifm. planlægning af befordring)),

·         andre offentlige myndigheder (f.eks. Styrelsen for IT og Læring (STIL) ifm. logins til en række tjenester)

·         eller private leverandører, som fx er leverandører til systemer (f.eks. AULA (kontaktoplysninger og portrætfoto).

 

I særlige tilfælde og når omstændigheder kræver det, kan nødvendige oplysninger også gives til SSP (navn og klassetrin), Politiet (oplysninger om skole), taxi-/busselskaber og hjemkommune (hvis eleven er hjemhørende i anden kommune).

 

Opbevaring og sletning
Elevernes/dine informationer gemmes i forskellige administrative og pædagogiske IT-systemer og digitale tjenester hos eksterne leverandører, som Odense Kommune har indgået databehandleraftale med. 

Kommunen sletter personoplysningerne når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når

personoplysningerne er arkiveret eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.

 

 

Hvorfra får vi oplysningerne?

Dine personoplysninger får vi fra folkeregisteret og dig selv, og vi indhenter ikke flere oplysninger end dem, du selv angiver i systemet. Hvis du i forbindelse med indskrivning til skole samtykker til, at vi må indhente oplysninger PPR og børnehaven, gør vi samtidig dette. I løbet af skolegangen kan vi indhente oplysninger om dit barn fra andre afdelinger i Børn- og Ungeforvaltningen, hvis dette bliver nødvendigt.  

 

Overførsler til tredjelande

Dine oplysninger overføres til et land uden for EU/EØS. De fornødne garantier for behandlingen af dine personoplysninger findes i Odense Kommunens databehandleraftale med databehandleren. Du kan modtage en kopi af

de fornødne garantier ved at kontakte Odense Kommune på nedenstående kontaktoplysninger.

 

 

4.    Dine rettigheder

 

Derudover har du ret til:

 

-       At få indsigt i de personoplysninger vi behandler om dig.

-       At få rettet urigtige personoplysninger om dig.

-       At få begrænset behandlingen af dine personoplysninger, hvis én af en række betingelser af opfyldt.

-       At få slettet dine personoplysninger. Bemærk at sletning er begrænset af, at offentlige myndigheder er underlagt regler, der medfører, at personoplysningerne ikke kan slettes, f.eks. notatpligt, arkivloven, journaliseringspligt m.v.

-       At gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger.

 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Odense Kommune på nedenstående kontaktoplysninger.

 

 

5.    Kontaktoplysninger

 

Odense Kommune er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger.

 

Har du spørgsmål om indskrivning af dit barn og dit barns skoleoplysninger, skal du kontakte:

 

Børn- og Ungeforvaltningen

Skoleafdelingen

Ørbækvej 100

5220 Odense SØ

Telefon: 6551 5150

Mail: skole.buf@odense.dk

 

Digital postkasse: Digital post.

Du kan også finde den digitale postkasse på www.borger.dk eller www.odense.dk.

 

Hvis du har specifikke spørgsmål, der udelukkende omhandler kommunens håndtering af dine personoplysninger, kan du kontakte Odense Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO):

 

Odense Kommune

Egeparken 2A, 7.

5240 Odense NØ

Att.: DPO

 

Digital postkasse: dpo-kontakt

Du kan også finde den digitale postkasse på www.odense.dk (i søgefeltet skal du skrive: ”databeskyttelsesrådgiveren”)

 

 

6.    Hvis du vil klage

 

Du kan klage til Datatilsynet over Odense Kommunes behandling af dine personoplysninger.

 

Mail: dt@datatilsynet.dk

 

Telefon: 33 19 32 00

 

Adresse: Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

 

Du kan også læse mere på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk.

 

 

Anvendelse af digitale læringsmidler

Her kommer en orientering om anvendelsen af digitale læringsmidler i Odense Kommunes folkeskoler. Vi ønsker at orientere dig som forælder, inden dit barn starter i skole hos os.

 

For at give eleverne på folkeskolerne i Odense Kommune de bedste rammer for udvikling og læring, benytter vi forskellige digitale læringsmidler og systemer som en del af undervisningen og i forbindelse med skolegangen. Vi har som kommune vurderet, at de digitale læringsmidler, der bruges, er de bedste og mest aktuelle for vores folkeskoler på nuværende tidspunkt. Vi følger løbende med udviklingen af digitale muligheder for at tilbyde den bedste skolegang som muligt for eleverne.

 

Der kan være forskel på, hvilke læringsmidler, der bruges på de enkelte skoler og i de enkelte fag. 

 

Eksempler på digitale læringsmidler eller systemer er:

·         Gyldendals digitale læringsplatform

·         Min Uddannelse

·         AULA

·         Google

·         ChromeBooks

·         iPads

 

Hvis der bruges digitale læringsmidler i form af fysiske enheder, udleveres en sådan på skolen, det er ikke elevens pligt selv at medbringe disse.